Denne titel er inspireret af bogen ”At leve sin terapi”, som er skrevet af forfatterne Lone Algot Jeppesen og Leif Vedel Sørensen.
Ligesom i den terapeutiske verden, hvor der findes 9 forskellige anerkendte terapeutiske metoder, som eksempelvis; Kognitiv Terapi, Gestalt terapi, Narrativ terapi, Hypno terapi, Medfølelsesfokuseret terapi, Mindfulness baseret terapi, Systemisk terapi, Intensiv dynamisk Korttidsterapi, Drømmeterapi, NLP, Relations fokuseret parterapi, ACT, Metalliseringsbaseret terapi.
Så findes der også inden for ledelse mange forskellige ledelsesteorier som eksempelvis; værdibaseret ledelse, coachingbaseret ledelse, situationsbestemt ledelse, pragmatisk ledelse, forandringsledelse, begivenhedsledelse, handlekraftledelse, Mindfulness, Storytelling, 7 gode vaner, TQM, BPR og LEAN blot for at nævne nogle.
Relationen vigtigere end metoden/evidensen
Ligesom indenfor terapien, lægger alt for mange der underviser i ledelse alt for stor vægt på metodens/teoriens evidens end på relationen.
Jeg har efter mange års arbejde med udvikling af ledere erhvervet den interessante erfaring og erkendelse, at vi i mange år har lært ledere ”teorien” om ledelse fremfor ledelsesadfærden, som i langt højere grad handler om relationen mellem leder og medarbejder. Viden om ledelse skaber ikke god lederadfærd i sig selv. Ledelsesguruer har i mange år forsøgt at få sat ledelse på bestemte formler for at forenkle ledelse til en simpel model. Men det aktive stof i ledelse, og det der gør en forskel, er lige præcis de 15 %, som er lederens unikke personlighed. Det kan ikke sættes på formel eller ensrettes som en generisk model/metode, for derved mister man det personlige og unikke.
Ligesom alliancen/relationen mellem terapeut og klient er det vigtigste, så er alliancen/relationen mellem leder og medarbejder også det vigtigste.
Ligesom Terapeuten skal tro på sin metode, så skal lederen også tro på sin ledelsesfilosofi, men i begge tilfælde har metoden/filosofien i sig selv ikke nogen effekt!
Ligesom terapeuten løbende beder om feedback og monitorering af sit arbejde med klienten, så skal lederen også løbende bede om feedback og monitorering på sin ledelse, for at kunne kvalificere relationen og dermed effekten af sin ledelse.
Ligesom metoden i terapien skal være levende, så skal metoden/relationen mellem leder og medarbejder også være levende – hvilket betyder at relationen mellem personen og lederen har større betydning end metoden.
Ligesom i terapien, hvor metoder ofte vælges tilfældigt, så gælder det samme for ledere, der skal vælge ledelsesmetode – de færreste har gennemsøgt markedet for at finde den rigtige – og lige præcis den, der passer til deres personlighed. MEN her adskiller lederuddannelser sig fra den terapeutiske verden idet, man lider af den vildfarelse at akademiske uddannelser, ph.d. og MBA er lederuddannelser i sig selv. Det er ingenlunde tilfældet. Det er teoretiske og administrative uddannelser, der intet har med den konkrete ledelse af mennesker at gøre.
Ligesom i terapien, hvor det viser sig, at forskellen mellem virkningen på personer, der anvender den samme metode, ofte er større en forskellen mellem flere forskellige metoder, så gælder det samme i ledelse, at forskellen mellem virkningen på medarbejdere ofte er meget større indenfor dem samme metode end forskellen på den og andre metoder.
Ligesom det er terapeutens evne til at være empatisk og autentisk i relation til klienten, så er det også lederens evne til at være empatisk, intuitiv og autentisk i forhold til medarbejderen, der giver et resultat.
Ligesom terapeuten skal etablere en kontakt, hvor klienten oplever at blive set, hørt og forstået, så skal lederen også kunne etablere en kontakt, hvor medarbejderen oplever at blive set, hørt og forstået.
Ligesom terapeuten skal være engageret og have et håb på vegne af klienten, så skal lederen også være engageret og have et håb og en ambition på vegne af medarbejderen.
Ligesom samspillet mellem terapeuten og metoden er vigtig. Så er det også vigtigt, at samspillet mellem lederen og metoden/teorien er vigtigt.
Hverken terapi eller ledelse kan sammenlignes med medicinsk eller kirurgisk behandling, der har en specifik evidens.
Ligesom psykoterapien lever i relation til klienten, hvor terapeuten tjener klienten gennem sin verdensåbenhed, så lever ledelse i relation til medarbejderen, hvor lederen tjener medarbejderen gennem sin rummelighed og verdensåbenhed.