Ledelse og arbejdsstress

Torben Haugaard: Ledelse og arbejdsstress

​

Hele ledelsesopgaven er en stresser i sig selv både for lederen men i meget høj grad også for medarbejderen.

​

“Det er et meget stort ansvar at forvalte andre menneskers arbejdsliv!”.

At have afgørende eksistentiel indflydelse på andre menneskers liv, har så stor betydning for individets sundhed og trivsel, at dette må være en af de allerførste forudsætninger, man undersøger, når man skal vælge ledere.

​

Mange ledere har den opfattelse, at det er dem uvedkommende, hvordan deres medarbejdere forvalter deres liv, blot de passer deres arbejde. Hvis de selv samme ledere var bevidste om, hvor stor indflydelse de som personer har på medarbejdernes liv, ville udtalelsen formentlig slet ikke forekomme.

​

Det er så mange gange slået fast, at det ofte ikke er en god løsning at udnævne fagligt stærke til en ledergerning. Trods det forekommer det stadigt i stort omfang. Alt for mange ledere har ganske enkelt for lidt egen indsigt, til at forstå deres egen andel og betydning for relationen mellem dem selv og omgivelserne

​Langt de fleste ledere er trods det overbeviste om, at de har den indsigt. Men ligesom et kompas ikke er pålideligt ved polerne, så modtager ledere altid et falsk billede af deres relation til medarbejderne, netop fordi at der er tale om et eksistentielt afhængigheds forhold.

​

Enhver medarbejder har stor interesse i at stå så godt som muligt i forhold til chefen, derfor er der både på et bevidst og ubevidst plan stærkt redigeret og censureret i den information, der gives til lederen. Og de fleste ledere har et grundlæggende behov for at modtage “the good news” af hensyn til egne succes’er og bonusmulighede.