Virkelighedsmanipulation
Man skal være jounalist for ikke at forstå den dybe alvor i Jeppe Nybroe – sagen!
Indtil for få år tilbage holdt medieverdenen hånden over hinanden, for at beskytte den grundlæggende magtposition, som den 4. statsmagt. Heldigvis! -er denne nærmest loge-agtige adfærd brudt, ved at medierne afslører hinanden. For sandheden er den, at INGEN andre i dette samfund, har kunnet komme medierne til livs. De er gennem årene sluppet afsted med en lang række manipulationer, for at skabe “historien”! – af forretningsmæssige årsager. Det er meget længe siden, at de ophørte med reel nyhedsformidling, det er i dag rendyrket forretning, hvor alle tricks og midler gælder.
Men ingen har til dato turdet sætte spørgsmål ved lødigheden og rigtigheden af frygt for at blive personligt forfulgt og udstillet i den offentlige gabestok.
Derfor er det befriende at jagten på forretning fører til indbyrdes afsløringer.
Det er også godt fordi, at manipulationens natur ikke har nogen grænser. Når først grænsen er overtrådt én gang er der fri bane til det uendelige. Her kan moral og etik veksles i kroner og ører.
Derfor er det så alvorligt, når en journalist, som nærmest har opnået en uangribelig idolstatus, afsløres i grov manipulation.
Det tåler vi ikke! Det gør vi ikke fordi, at han er den eneste vi burde kunne have tillid til, da han har medvirket til at så tvivl om alle andre kontstanter i vores samfund, herunder domstole, folkevalgte, erhvervsliv mm.